Sådan undgår du at miste din kryptovaluta

Kigger man på Google Trends, så er bitcoin fortsat ekstremt populær i Danmark, og dette gør sig også gældende for de andre kryptovalutaer. Mange investerer og holder deres penge på børser, hvilket i princippet er fint nok, men der er mange eksempler på børser der lukker ned, og så har folk mistet deres penge. Der er en måde at undgå dette på, og det kommer vi til at komme ind på i denne artikel.

Hardware wallets er løsningen

Løsningen er de velkendte hardware wallets, hvor en Ledger Nano S nok er den mest populære af dem. Denne udkom for nogle år siden, men den bliver ved med at få gode anmeldelser, og folk bliver ved med at købe den. Er du selv interesseret i en god hardware wallet, såsom en Ledger Nano S, så kan du købe den ved at klikke her. Linket fører dig til Danmarks billigste, og så kommer du også til at købe direkte fra producenten. På den måde får du den bedste sikkerhed med hardware wallets. Der er mere sikre måder, men dette er ikke en holdbar løsning for almindelige investorer.

Hvis hardware wallets ikke er en løsning

Ønsker du ikke at købe en hardware wallet, så bør du tjekke op på din kontosikkerhed på de forskellige børser (exchanges). Du bør som minimum slå 2FA til, da dette øger sikkerheden på din konto markant. Mange glemmer dette, og mange har mistet mange penge ved ikke at slå det til. I dag tvinger mange børser deres brugere til at slå det til. 

Du bør heller ikke åbne emails, du ikke forventer at modtage. Det er meget normalt at modtage falske emails fra alle mulige børser, som beder dig om at bekræfte et eller andet. Der er dog tale om snyd, og du skal ikke klikke på links i disse emails.

Pas også på med at installere alle mulige programmer på din computer, da disse kan gøre, at du mister kontrollen over din konto. Kør derfor alting du installerer igennem VirusTotal eller lignende. Det er meget overraskende, hvor meget tvivlsomt software man kommer til at installere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *