Ramt af K3’ere? Her får du 3 tips til en bedre tilstandsrapport

Hvis du har fået en tilstandsrapport, der indeholder flere K3’ere end hvad godt er, så er der heldigvis råd at hente. Her på siden får du nogle tips til en bedre tilstandsrapport. Læs med, og gør dit hjem salgsparat på rekordtid.

Du kan også læse meget mere om tilstandsrapporten her. 

Ryd op og gør hjemmet pænt

…men skal tilstandsrapporten ikke forholde sig til fejl og skader på huset? Hvad nytter det så at rydde op?

Jo, det lyder måske underligt. Ikke desto mindre kan du godt præge tilstandsrapporten i en mildt positiv retning på denne måde. På trods af professionalisme er byggesagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporterne, nemlig også bare mennesker. Og hvis du kan være med til at give dem et overordnet positivt indtryk af dit hjem, så er det svært ikke at komme til at afspejle dette på en eller anden måde i tilstandsrapporten.

Okay – nu til det med lidt mere kød på. For den byggesagkyndige skal, under inspiceringen, også kunne komme til alle steder i huset, der skal vurderes. Hvis der er en kælderlem, et område eller øvrigt, som den byggesagkyndige ikke kan komme til pga. rod, så bliver området simpelthen ikke medtaget i tilstandsrapporten. Det vil blive noteret – og evt. købere vil påregne det som en risiko ved køb.

Hvis du i det mindste rydder op, så dit hjem er fremkommeligt og ryddeligt, når den byggesagkyndige dukker op, er du bedre stillet.

Reparér det, du selv kan fikse

Hvis noget er i stykker i dit hjem, og du selv kan fikse det, så se at få det gjort i en ruf. Det kan fx være klinker på badeværelsesvæggen, murværket der skal pudses op igen, osv. 

Noget af dét, der kan give relativt dårlige karakterer i tilstandsrapportens karakterbog, er altså ret nemt at fikse på forhånd. Så hvis der er steder på dit hus, hvor du selv er klar over, at de trænger til udbedringer, så få det nu fikset!

Fokusér på de lavthængende frugter

Der er flere lavthængende frugter, når det kommer til at forberede dit hjem på et besøg fra den byggesagkyndige. Ét af områderne er tagrenderne.

Hvis tagrenderne eller nedløbsrørene er stoppede, så giver det ophav til anmærkninger i tilstandsrapporten. Og disse ting plejer altså ikke at være svære at fikse. Ud og tøm tagrenderne – det kan hurtigt betale sig.

Kør en test ved eltavlen. Du skal sikre dig, at alle relæpuntker virker. Se efter, at alle sikringerne er af den rigtige type. Eltavlen må heller ikke have skader eller huller.

Gå en tur rundt om huset. Hvor langt er der fra “jorden” rundt omkring, og op til selve husets start? Der skal som minimum være 10 cm. Hvis soklen er helt dækket af jorden omkring huset, og huset så at sige “rører” ved jorden under, så kan det give anmærkninger. Det er til gengæld let at forebygge – rundt med en skovl, og grav de udsatte steder af huset fri.

Skriv et svar