Den seneste tid på jobbet har været hård. Chefen kræver mere og mere af dig. “Vi skal følge med tiden,” siger han. Nogle gange er det bare lidt urealistisk, når han mener, at I pludselig kan nå det hele på den halve tid.
Han har selv lige været på ferie i Thailand i en måned og har ingen idé om, hvor slemt det står til med at tilfredsstille de kunder, I har i forvejen.
Du tænker, at det efterhånden må være din tur til at stikke af fra det hele. Thailand lyder egentlig ikke så dumt endda. Sådan som han har snakket om det, lyder det faktisk helt fantastisk.
Find din drømmerejse
Du tager mod til dig og går ind på chefens kontor efter tre lydløse bank. Han kigger op fra computeren og tørrer café latte-skummet af overlæben. Forsigtigt taler du din sag og forklarer, hvorfor du mener, du har brug for ferie. Du vil gerne ned til sol, sommer og smukke strande.
Han springer op fra stolen som en anden sprællemand, mens du forfærdet vælter ind i døren. “Selvfølgelig,” hans øjne sprudler af glæde. “Jeg ved lige, hvor du skal hen!”.
Forbavset og en lille smule forvirret lirker du rygsøjlen fri af dørhåndtaget. Han hopper straks ind på cctravel.dk, hvor han selv bookede sin ferie.
Du ved ikke rigtig. Det er sikkert dyrt og du har ikke nogen idé om, hvordan du overhovedet skal starte med planlægningen. Nej, måske er en sommerhusrejse til Sverige nemmere. Det ved man, hvad er.
Chefen protesterer på det kraftigste. Det var sydpå, ikke nordpå. Desuden er det slet ikke så svært.
Skræddersyet rejser
Hos dem kan du uden problemer skræddersy din egen rejse. De hjælper dig meget gerne med at få indfriet dine største rejsedrømme.
Han åbner firmaets interne system og finder dit navn. Sidste gang du havde ferie var for to år siden. Du har fortjent en rejse og mere end det. Du har fortjent en helt ny start på livet. Klik, klik, så er den klaret. Du har nu betalt ferie i en måned. Ham chefen er da slet ikke så slem igen.
Du trækker en stol hen til computeren ved siden af ham. Han stirrer iskoldt på dig. Okay, du forstår. I er ikke venner endnu. Det kommer nok.
Med dig på den anden side af bordet og ham foran computeren går I i gang med at sammensætte dit livs store rejse.