Bortset fra den måde, hvor man beder sin makker om at lægge ud med en 50’er, så er der stadig mange muligheder derude. På lånemuligheder.dk kan du skabe dig et overblik over de mange tilbud og långivere.

Der findes hurtiglån, kvik- og SMS lån, banklån, billån, forbrugslån, og meget mere. Nogle lån er målrettet bestemte grupper, som fx SU lån som er til studerende som er på SU.

Alle disse lån har fordele og ulemper. Hvis du har brug for at låne penge, er det derfor en god ide at undersøge markedet og gøre dig lidt klog, inden du bestemmer dig for det ene eller andet.

Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på det, det kan spare dig både penge, og skuffelser.

Regler, regler, regler

I Danmark er der rimelig strenge regler som styrer erhvervsmæssige udlån af penge. Der er regler både for långivere – dem der låner penge ud, og låntagere – dem der låner penge.

Et af de lovkrav der gælder for långivere er, at de SKAL oplyse om de samlede omkostninger for et lån. Dvs. hvis du låner fx 10.000,- kroner, hvor meget skal du så betale tilbage, i det hele. Der skal oplyses om ÅOP, de årlige omkostninger i procent, men også hvor mange kroner du i det hele skal af med for at blive gældfri igen.

ÅOP er god til at sammenligne forskellige lån, men det er alligevel ikke altid nemt at gennemskue. Der findes nemlig forskellige måder at beregne ÅOP på og de kan give forskellige resultater. Derfor er det vigtigt at du ikke kun ser på ÅOP, men også på det samlede tilbagebetalingsbeløb i kroner og ører.

Husk dog, at reglerne er til for at beskytte dig som forbruger. Der har været grimme eksempler på folk som er blevet snydt og flået af långivere, og ikke kun i udlandet.

Ikke alle kan låne penge, men de fleste kan

Lovkrav der gælder for låntagere, er bl.a. at du skal være bosiddende i Danmark, og have et dansk CPR nummer. NemID er ikke et lovkrav, men du ville finde det svært, at få et lån uden. Om du rent faktisk kan få et lån som udlænding, selv om du har dansk CPR nummer og NemID, er lidt af en gråzone.

Der er ingen regler der skulle forhindre det, men banker og andre långivere kan selv bestemme hvem de vil have som kunder. I sidste ende handler det om kreditværdighed. Bliver du vurderet som rimeligt kreditværdig, kan du låne penge, ellers er det svært.

Er du fx registreret i RKI, betyder det, at du betragtes som ikke kreditværdig. Der er stadig muligheder for at du kan få et lån, men de er mere begrænset end ellers.