Oplev en ny slags sjov med oppustelige produkter

Når du hører “oppustelige produkter” tænker du nok primært på badedyr og andet i den dur, men der er faktisk rigtig mange ting, som kan fås som oppustelige produkter. Hvis du investerer i de lidt dyrere, så kan dine oppustelige produkter holde længe og til meget.

Derfor er oppustelige produkter smarte

For det første, så er de ofte billige, men det smarteste, ved oppustelige produkter, er, hvor lidt de fylder, når de skal transporteres og opbevares. Efter hver brug, skal du blot lukke luften ud, og så kan næste alle oppustelige produkter passe ned i en lille pose. De er også lettere at bære, når man skal have dem med på tur, og vil du slippe for at puste dem op med mundkraft, så fylder en lille pumpe heldigvis heller ikke meget.

Oppustelige kostumer

En af de sjove ting, som findes i en oppustelig udgave, er kostumer. Det er en nem måde, at få et vildt kostume på, lige meget om du vil se ud som om, du sidder på en hest, eller du hellere vil være en t-rex. Du kan finde det meste i en behagelig og oppustelig udgave, så du er sikker på, at du får en fremragende fest. Lad bare være med at komme for tæt på ham, der er klædt ud som en kaktus eller et pindsvin.

Møbler til strand og camping

Ja, den klassiske er jo luftmadrassen, og den er god til camping, hvis man gerne vil ligge lidt bedre i teltet end på et liggeunderlag. Den er også smart, når der kommer gæster i hjemmet, hvis du ikke har et gæsteværelse. Når gæsterne er gået, så tømmes madrassen blot og sættes på loftet eller ind i et skab. 

På camping og andre ferier kan det også være smart med andre oppustelige produkter. Du kan få stole, flyde-stole og meget mere, som gør din tur mere behagelig.

Oppustelig wellness

Der er mange oppustelige produkter til wellness og hjemmespa. Du kan få oppustelige udgaver af fodbad, når du skal forkæle fusserne, og du kan også få badebassin til hele familien.

Har du altid drømt om et badekar, men har du ikke pladsen til et permanent? Prøv et oppusteligt et af slagsen. Det fylder kun, når du bruger det, og så kan det ellers pakkes sammen, når du er færdig med at ligge i det og slappe helt af. De fleste har måske set dem til børn, men de findes også i størrelser, hvor en voksen kan sidde behageligt og nemt. 

Lidt af det hele

Der er mange flere oppustelige produkter på markedet. Det er faktisk helt vildt, hvor mange forskellige ting, som man kan få i en oppustelig version. Er der trangt i hjemmet, eller skal du slæbe ting til camping, så kan det altså godt betale sig at tjekke, om man kan få produkterne som oppustelige. Det sparer også ofte materiale, og de er derfor billigere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *