I bestræbelserne på at blive sund, rask og glad, glemmer vi ofte de helt simple grundsten. Hvis der er uligevægt i vores liv, griber vi ofte til løsninger som behandling, kosttilskud eller går til lægen. Langt hen af vejen, er der rigtig meget vi faktisk selv kan gøre, for at blive sunde, raske og i sidste ende gladere.
Motion, kost og søvn er parametre som vi selv kan skrue på og finjustere, så de gør vores liv og helbred så optimalt som det kan blive.
Motion og bevægelse giver velvære
Motion er en af de tre grundsten for vores sundhed og glæde ved livet. Stillesiddende arbejde kræver at vi giver denne grundsten ekstra opmærksomhed.
Motion og bevægelse behøver ikke være mange timer i et motionscenter. Det kan sagtens være en daglig gåtur kombineret med en kort sol hilsen, eller andre former for udstrækninger, morgen og aften.
Har du ikke motivation eller selvdisciplin nok til at få det gjort, kan du have glæde af at melde dig på et hold hos nysport.dk. det at melde sig til noget og betale et gebyr, giver motivation til at få det gjort. Desuden er alting sjovere, når man gør det i selskab med andre.
Kost er en vigtig grundsten
Kosten er vores benzin. På samme måde som med traktoren, så er det ikke ligegyldigt hvilken benzin vi bruger. Slik, alkohol, kød i store mængder og det hvide brød, er ikke sager vi i virkeligheden har brug for. Selv om det er det vores krop forsøger at overbevise os om at den vil have, så er det bare fyld og kun løsninger på den korte bane.
Fibre og grøntsager i store mængder, er det vores krop i virkeligheden har brug for. Gode sunde, helst økologiske, grøntsager i alle afskygninger, tilberedt på forskellige måder, eller rå, er den helt rigtige benzin og det der gør vores krop sund, rask og glad.
Søvn har en stor betydning
Uden ordentlig søvn, nytter det hele ingenting. Uden god nattesøvn, er der hverken lyst eller overskud til motion og den rette kost.
Sørg for at få den gode søvn. Gå ordentligt tid i seng. Sørg for at der ikke er forstyrrende ting omkring dig. Lyd og lys, er forstyrrende for din søvn, også selv om det kun er svagt lys og en sagte brummen fra mobilen.
Den gode søvn, er den uafbrudte søvn. Undgå at drikke lige inden sengetid, så du undgår at skulle vågne midt om natten.