Jeppe og alle de andre drukhoveder…

“Hvorfor drikker Jeppe?” er nok den eneste sætning jeg husker fra at have set teater forestillingen Jeppe på bjerget. Jeg ved faktisk ikke engang om den sætning indgik i replikkerne, i Holbergs tragiske komedie om manden Jeppe der ender i Baronens seng, jeg husker ikke helt hvordan han havnede der, eller hvorfor sætningen har sat sig fast. Det er nærmest blevet et mundheld, et ordsprog, der underforstået er en forklaring på at der er en underlæggende grund til drikkeriet, og grunden er i alt sin underforståethed hans hustru, som ifølge min noget slatne hukommelse, var lidt af en strigle. Det med hvorfor han lægger i en seng der ikke er hans egen, forsvinder i tanketågerne, det kan jeg absolut ikke erindre.

Hvad var det nu hun hed?

Hvad hed Jeppes kone? Og hvorfor er alle efter hende, som den store grund til at Jeppe, i manges øjne helt legitimt drikker? Skal vi have lidt ondt af ham Jeppe.
Jeppes hustru, lad os kalde hende Pernille (tror faktisk at det var det hun hed) giver Jeppe med kagerullen i tide og utide, for Jeppe er glad for at drikke sig i hegnet.
Det er selvfølgelig irriterende at have en husbond der hele tiden er sejlende fuld, men Pernille er ikke særlig forstående over for den stakkels Jeppe, så det er en ond cirkel hvor han drikker og hun slår.  Der er ikke tale om parterapi i datidens Danmark, her er det den svage der må vige og den stærke der svinger kagerullen.

Men når der bliver spurgt på: “Hvorfor drikker Jeppe?” lægger det ligesom underforstået at det er lidt synd for ham, at hans hustru er en vildbasse uden det mindste tålmodighed, nogen vil måske endda forklare Pernille som en der godt kan lide at lange ud efter folk omkring sig.  Men er det synd for Jeppe? Hvad var der sket hvis han var stoppet med at drikke? Hvad ville der ske, hvis han var gået i en alkoholbehandling? (selvom sådan en nok ikke var tilgængelig i datidens Danmark) Så var han i hvert fald aldrig havnet i Baronens seng, og hans Pernille havde måske ikke haft brug for at lange huskekager ud til Jeppe.

Offer eller skurk?

Måske er det rigtige spørgsmål i virkeligheden: “Hvorfor slår Pernille?” Hvilken frustrationer har hun oparbejdet? Var hun bare en satans kælling? Eller en voldelig madamme? Måske var Pernille bare virkelig ærgerlig over at bo sammen med en Jeppe der stort set aldrig var ædru! Måske havde den bedste alkoholbehandling dengang været at låse ham inde i et skab indtil han havde lært lektien, det hjalp tydeligvis ikke at slå. Men sådan er der så meget, og ja det er jo bare et kosmisk skuespil, hvor Jeppe bliver til grin, (det gør mange alkoholikere også i dag) og andre får sig en ordenlig griner på hans bekostning, og Pernille? Hun slår sikkert stadig sin Jeppe, indtil de finder ud af at gå i parterapi.