Der er mange grunde til at vælge en professionel vinduespudser fremfor selv at skulle balancere med spand og klud på en vakkelvorn stige. Faktisk kan du også med fordel vælge at bruge en vinduespudser selvom du har en etplansvilla. Så kan du i stedet bruge din tid på sjovere gøremål – f.eks. afslapning i lænestolen mens du nyder udsigten gennem et nypudset vindue.
Nogle kalder det vinduespudsning mens andre kalder det vinduespolering. Uanset hvilket ord, du foretrækker, handler det om rene og pæne vinduer. Uanset hvor i landet du bor, kan du få hjælp af en lokal vinduespudser. Se f.eks. en stort udvalg her, hvis du søger en vinduespudser i Holstebro.
Arbejdsbilen som blikfang
Er der andre i dit område, der benytter en vinduespudser? Måske har du lagt mærke til, at en bil fra en lokal vinduespudser med jævne mellemrum kører rundt i kvarteret. I så fald kan du med fordel kontakte denne vinduespudser. Hvis dine naboer er tilfredse med vinduespudserens indsats, vil du med stor sandsynlighed være det samme.
Bruger din nabo en professionel vinduespudser, kan du naturligvis også inspicere resultatet. Herudover kan du sikkert få en god pris, da han jo alligevel kommer i området, og således ikke skal bruge ekstra tid på kørsel.
Håndværkerfradraget gælder for vinduespudsning
Det er naturligvis billigere at vaske vinduerne selv, men hvis du gerne vil benytte dig af en professionel vinduespudser, skal du være opmærksom på, at vinduespudsning er dækket af håndværkerfradraget. Du kan således få fradrag på vinduespudserens arbejdsløn, og da hovedparten af prisen for vinduespudsning udgøres af lønnen, kan du altså se frem til et ganske godt tilskud. Foruden arbejdsløn har vinduespudseren kun mindre udgifter til vand, sæbe og klude.
Når du ønsker at benytte håndværkerfradraget, skal du selv indtaste beløbet i din selvangivelse. Det er dit eget ansvar at indtaste de korrekte oplysninger, og du bør altid gemme fakturaen fra håndværkeren. For at du kan bruge håndværkerfradraget skal du have en betalt faktura med en specifikation af arbejdsopgaven f.eks. ’vinduespolering’ samt kendte vinduespudserens CVR-nummer. Du skal nemlig benytte CVR-nummeret i forbindelse med din indtastning.
Få styr på regningerne
Husk altid at gemme de forskellige bilag. I dag opbevares mange bilag elektronisk, og sender din vinduespudser regninger over mail, kan det være smart at oprette en mappe i din indbakke, som hvor du altid gemmer regningerne fra vinduespudseren.
Netop vinduespudsning er en af de få opgaver, hvor lejere kan benytte håndværkerfradraget. De fleste projekter som er omfattet af håndværkerfradraget har med energioptimering at gøre, og er således kun aktuelt for husejere, men rengøring – herunder vinduespudsning – er en undtagelse. Du kan dermed med fordel benytte en vinduespudser, hvis du bor i en lejebolig. Det gælder naturligvis i særlig grad, hvis du bor i etagebyggeri, hvor en vinduespudser trods alt har bedre forudsætninger for at pudse vinduer på 2. sal, end du selv har.
Mange vinduespudsere har specielle teleskopstænger, som kan trækkes mange meter ud. Disse er perfekte til vinduer i høje bygninger, og vinduespudseren behøver således ikke engang have adgang til din lejlighed, for at pudse vinduerne udefra. Smart og utrolig praktisk.