Aktieklasser er et populært emne at tage op, og ofte ses det, at investorer har nogle meget markante holdninger til forskellige aktieklasser. Men hvad er aktieklasser egentlig, og hvad er fordele og ulemper ved at have dem i et aktieselskab?

Hvad er aktieklasser?

Aktieklasser er kort fortalt muligheden for at tillægge forskellige aktier forskellige grader af bestemmelse i en virksomhed. Den mest anvendte opdeling af aktieklasser er typisk A- og B-aktier. Her kan det f.eks. forholde sig således, at en A-aktie giver 1.000 stemmer på generalforsamlingen, mens en B-aktie kun giver en enkelt stemme. Det vil således kræve tusind B-aktier for at opnå samme grad af bestemmelse som en enkelt A-aktie giver.

Aktieklasser bruges således til at give nogle aktionærer mere bestemmelse end andre. Det kender vi f.eks. fra Mærsk, som både har A- og B-aktier noteret på børsen. Her kan du altså frit handle med begge aktieklasser. Omvendt forholder det sig hos et selskab som Novo Nordisk, der også har både A- og B-aktier, men hvor kun B-aktierne er optaget til handel på børsen. Her kan det ikke på samme måde lade sig gøre at købe de mere indflydelsesrige aktier direkte på børsen.

Den primære fordel ved aktieklasser

Den helt store fordel ved at gøre brug af aktieklasser er, at man i langt højere grad kan sikre, at magten ikke glider af hænderne hos de ejere, der vurderes at være ”bedst” for det pågældende selskab. Tager vi Novo Nordisk som eksempel, så ejer Novo Nordisk Fonden ”kun” 28% af aktiekapitalen, men grundet deres store ejerandel af A-aktier, sidder de reelt set på 75% af stemmerne.

Og netop dette illustrerer meget godt fordelen. Novo Nordisk kan ved hjælp af aktieklasser både sikre, at Novo Nordisk Fonden opretholder majoriteten af stemmerne, men samtidig også sikre, at de kan rejse tilstrækkeligt med kapital gennem udstedelse af aktier uden, at det går ud over denne stemmemajoritet.

Den primære ulempe ved aktieklasser

I naturlig forlængelse heraf kommer så ulempen, som er, at købere af B-aktier i langt de fleste tilfælde ikke får det ”økonomisk berettigede” antal stemmer, når de køber B-aktier. Her får de kun en forholdsmæssig andel af selskabets potentielle overskud, men ikke en tilsvarende forholdsmæssig andel af stemmerne. Det kan derfor betyde, at færre investorer end ellers ønsker at investere i de selskaber, hvor de ikke får den normale andel af stemmerne. Det kan du læse mere om i denne kommentar, hvor Simon Richard Nielsen tager udgangspunkt i Lundbecks indførelse af aktieklasser i 2022.

Sikkert er det i hvert fald, at der både er fordele og ulemper ved at gøre brug af aktieklasser anno 2022.