Så du har lige fået en ny hvalp, tillykke! Hvad nu? Du skal investere i nogle ting, der vil gøre dit liv, som ejer meget lettere. Vi har samlet en liste med 5 essentielle ting til, når du får en hund i familien. Der findes nemlig mange forskellige racer med forskellige behov, og det kan være overvældende at finde ud af, hvad du har brug for, hvis det er din første hund.
Foder – Din hund skal have noget mad. Og i starten, hvor den er hvalp og vokser, så er det især vigtigt, at den får noget foder af høj kvalitet. Det kan være svært at vide, om din hund kan lide det ene foder frem for det andet, derfor kan det være en god ide at købe mindre poser.
Hundekurv – Din hvalp skal have et sted, som er dens eget fristed. Der findes mange forskellige hundekurven/hundesenge, både i forskellige materialer, men også i forskellige former og størrelser. Vælg det, du foretrækker som passer ind i din boligs stil. Find en ny hundekurv her.
Legetøj – Hvalpe skal have noget at lege med ellers, kommer de hurtigt til at kede sig. Lige børn, så skifter hvalpe også tænder, og det klør også i hundens gummer, det er derfor, at hvalpe bider og napper netop, fordi at det tilfredsstiller kløen. Så sørg for, at der er tygge-legetøj.
Seletøj – Din hund skal naturligvis også ud og gå ture, så den kan lære, at den skal besørge udenfor, og ikke indenfor. Derfor skal du have en sele og et halsbånd eller sele til din hund. Den skal passe i størrelsen, og derfor kan du også købe halsbåndet eller selen, når du har mulighed for at måle hundes omkreds.
Hundeskilt – Din hund skal bære et hundeskilt fra den er 3 måneder gammel, det siger loven. Derfor skal du have designet et hundeskilt til din hund. Et skilt koster cirka 75 kr inklusiv gravering. Der skal stå dit navn og din adresse, så hvis hunden løber væk en dag, så ved folk, hvor hunden hører til. Det kan også være en god ide at skrive dit telefonnummer, så du selv kan afhente hunden.
Diverse – Det kan også være en god ide at købe en hundeshampoo, hvis du en dag skulle få brug for det. En negleklipper kan også være en god ting at have, så hunden kan vænnes til at få klippet negle.