Tips og tricks til det bæredygtige hjem

I en tid hvor klimakrise og miljørigtige løsninger er på alles læber, der har hjemmets opbygning også noget at sige. Det er nemlig ikke blot miljørigtigt at spise mindre kød eller køre mindre i bil. Hvordan vi lever indenfor vores hoveddør, kan nemlig også have konsekvenser for omgivelserne.

 

Her får du et par tips til, hvordan du kan skabe et mere bæredygtigt hjem.

 

Spar på energien

 

Hvad enten du skal bygge et nyt hus eller blot opdatere en ældre ejendom, så er det meget vigtigt at du tænker varmekilder og energiforbrug ind i din plan.

 

Især ældre ejendomme er langt fra bygget på en bæredygtig måde, hverken når det kommer til brugen af materialer eller tilstanden på isoleringen.

 

At tage et skridt i den rigtige retning hvad angår den grønne omstilling, betyder at man som individ må skære ned på brugen af energi i hverdagen. Dette inkluderer også at man skal overveje hvor meget elektricitet, gas, brændstof eller lignende man bruger på at varme de indendørs arealer op.

 

Her skal man sikre sig at isoleringen i både loft og mure er god og tilstrækkelig ellers siver den omkostningsrige varme hurtigt ud igen. Loftisolering med papiruld er f.eks. en måde hvorpå du kan give dit loft en bedre isolering samtidig med at du bruger bæredygtige genbrugsmaterialer i form af papiruldet.

 

Lav genbrugsstationer i hjemmet

 

Et hyppigt brugt buzz-ord i debatten om klimakrise er genbrug. At bidrage til mere genanvendelighed i samfundet er noget de fleste kan, og for at gøre processen for en selv nemmere kan man med fordel indrette små genbrugsstationer i hjemmet, så man kan holde tingene adskilte.

 

I de fleste større byer i landet findes der større genbrugsstationer, hvor man kan sortere alt fra madaffald til batterier.

 

Ved at have dette system for øje, kan man selv på en nem og ligetil måde opdele sit affald i sektioner, så man problemfrit kan bære det til den nærmeste genbrugsstation, når der er fyldt op.

 

Gør din miljøbevidsthed til en vane

 

Til tider kan det synes besværligt at skulle lave plads til forskellige skraldespande og altid huske at putte de rigtige materialer ind i de rigtige beholdere. Men som med så mange andre ting i livet, der bliver affaldssortering også hurtigt en vane og en integreret del af hverdagen.

 

Man kan eventuelt i begyndelsen lave sjove sedler med påmindelser rundt om i køkkenet eller i huset, så man på en sjov og opmuntrende måde husker at genbrug er vigtigt for både naturen, dyrene og vores egen fremtid på Jorden.

 

Derudover bør man også undgå at se økologi, bæredygtige byggematerialer eller miljøvenlige tekstiler som en dyr udgift. Man bør snarere se det som investering i en bedre verden, hvor man hverken gå på kompromis med dyrenes overlevelse, planternes kontinuerlige vækst eller menneskernes generelle sundhed.

 

Dit hjems opbygning og hvad du foretager dig indenfor dørene er derfor ikke uden betydning for omgivelser, så husk altid at tænke bæredygtigt også når du skal renovere, isolere eller smide ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *