Er din computer klar til efterårsferien?

Efterårsferien står for døren og mange har tænkt sig at bruge deres computer i ferien. Enten fordi de har fået mere tid til det, eller fordi de har brug for det mens de holder ferie. Uanset årsag er det rart når ens computer er klar til det hele. Her er et par gode råd.

Husk sikkerhedskopien

En sikkerhedskopi er noget som mange først tænker over den dag de får brug for den. Men det er vigtigt at sikre denne inden behovet opstår. Når man står og skal på ferie, hvad enten det er en flyrejse, kør-selv-ferie eller blot være derhjemme, så kan computeren være mere udsat end normalt, simpelthen fordi der sker flere ting end normalt. Tjek derfor op på om du har en ajourført sikkerhedskopi. Hvis ikke, så få taget en.

Brug en god rejsetaske

Når du er på farten bør din computer være opbevaret forsvarligt. Det gør du bedst med en god rejsetaske som beskytter din computer mod nogle typer skader. Det er ikke forsvarligt at have computeren liggende løst i bilen eller lignende (det er også meget farligt for din egen sikkerhed). Nogle rejsetasker er ikke kun tiltænkt computere, men som tasker der også kan indeholde en masse andre ting – yderst praktisk for mange.
Hvis du skal ud at flyve, vil det være mest praktisk med en taske hvor du let kan få computeren ud når du skal igennem sikkerhedskontrollen. De fleste steder skal man stadig have sin computer op af tasken.

Opdater din antivirus

Sørg for at din computer har et godt og anerkendt antivirus-program. Sørg ligeledes for at det er opdateret. På hoteller og andre steder med offentlige netværk er man ofte mere udsat, da disse netværk er mindre sikre end det vi er vant til i hjemmet og på kontoret. Derfor bør din computer være beskyttet så godt som muligt.

Har du styr på stikkontakten?

Hvis du rejser til udlandet kan stikkontakten være helt anerledes end i Danmark. Du bør derfor tjekke op på dette inden afrejse og købe en adapter såfremt det er nødvendigt.

Er din computer blevet langsom med tiden?

Hvis du har en ældre computer som over tid er blevet langsom kan du overveje at få den renset igennem. En god computer reparatør vil først og fremmest rense den fysisk indvendigt med det rette udstyr, så støv og skidt fjernes. Støv og skidt kan gøre computeren varmere end nødvendigt, hvilket får blæseren til at arbejde hurtigere og dermed computeren til at blive langsommere. Derudover vil et sådan computer-værksted rense computerens software, så den er tip-top klar til ferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *