Der er gode grunde til at investere i hulrumssisolering

Bor du i et hus, der er opført før 70’erne? Så har du måske oplevet en stor varmeregning hvert eneste år. Fra 1900 og frem til 1970, byggede man boliger på en helt særlig måde. Det blev udført med ydermure som hulmure, hvor et hulrum opstod mellem facademur og bagmur. Det var først i 1970, at det var lovpligtigt at isolere i dette hulrum.

Når du ikke har isoleret i hulrummet, er det svært for din bolig at holde på varmen. Heldigvis er der en løsning for dig. I dag er det muligt at investere i en hulrumsisolering. Dette er en investering, der hurtigt tjener sig hjem, da du slipper af sted med en langt billigere varmeregning. Spar penge på varmeregningen ved at få lavet en hulrumsisolering, hvilket også giver din bolig en række andre fordele.

Det koster dig kun noget de første par år

Når det kommer til en hulrumsisolering, kan det virke som en stor post i budgettet. Men faktisk er der godt nyt til dig. Inden for få år vil denne isolering være tjent hjem ganske enkelt på grund af en lavere varmeregning. Du får et mindre varmetab, hvilket betyder en langt billigere varmeregning. Det betyder flere tusinde kroner årligt for dig.

Samtidig vil det øge dit indeklima og sørge for, at luften bliver så god som muligt indenfor. Dine vægge og andre overflader vil automatisk føles varmere, da de nu kan holde på varmen. Det vil betyde, at du også vil opleve et mindre træk i din bolig.

Lad din bolig stige i værdi

En anden fordel ved at investere i en hulrumsisolering er, at din bolig vil stige i værdi. Ved at få isoleret hulrummet kan din bolig ændre sig til et andet energimærke. Når huse i dag skal sælges, har mange et stort fokus på, hvor energirigtig en bolig er. Med et bedre energimærke vil din bolig blive langt mere attraktiv på markedet ved et eventuelt salg.

Du kan også få din bolig vurderet endnu engang i forhold til dit lån. Ved at få en billigere varmeregning kan din bolig stige i værdi. Det kan få nogle store fordele for dig i forbindelse med et lån i banken. Et bedre indeklima vil samtidig også være langt mere indbydende for potentielle købere af din bolig. Det giver nemlig en langt mere hjemlig følelse, når overflader er varme, og klimaet indenfor er rart at være i.

Sådan laves hulrumsisolering

Når der skal hulrumsisoleres, skal en sagkyndig udtage nogle mursten i din bolig. Dette gøres for at kunne blæse isoleringsmateriale ind i hulrummet mellem facademur og ydervæggen. Isoleringsmaterialet kan eksempelvis være mineraluldsgranulat. Efterfølgende bliver stenene sat på igen, så du ikke kan se, at de har været fjernet i en periode.

Du bør altid få en professionel til at hjælpe dig med at hulrumsisolere. Det kan være en vanskelig proces, og der kan opstå uforudsete udfordringer, hvis du selv står for arbejdet. Det tager blot en enkel dag for to fagmænd at udføre arbejdet. Derfor vil det heller ikke være en dyr fornøjelse for dig i forhold til arbejdsmængden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *