Dataroaming er vigtigt at kende til, når du rejser i udlandet

Står du over for en kommende udenlandsrejse, en sommerferietur i den store verden eller arbejdsrejse til de varme himmelstrøg? I så fald ligger der en masse planlægningsarbejde forud for rejsen, og der er en masse ting, der skal være styr på. Én af de ting, de færreste måske overvejer i første omgang, er at få styr på dataroaming. Hvis ikke man kender til de basale regler for dataroaming, og hvad god praksis er, vil det kunne koste dyrt på telefonregningen.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til dataroaming på din udenlandsrejse? I så fald er du landet det helt rette sted. Vi giver dig fem gode råd til, hvad du bør være opmærksom på og skal gøre. På den måde undgår du, at ferien pludselig bliver ekstradyr.

#1 Få styr på dit mobilabonnement inden afrejse

Lad os lige hurtigt få på plads, hvad dataroaming er: Det dækker kort fortalt over at være på internettet via et udenlandsk netværk. Det er forskelligt fra mobilselskab til mobilselskab hvilke regler og tilbud, der gælder i forhold til dataforbrug i udlandet. Tjek derfor altid op på, hvilket loft for dataforbruget dit mobilabonnement har. Så ved du, hvor meget du kan være på internettet, så regningen ikke pludselig løber fra dig.

#2 Slå dataroaming fra og til efter behov

Du kan nemt og hurtigt slå din dataroaming fra på din mobiltelefon. Og det kan faktisk være meget klogt at gøre en gang imellem på din tur. De færreste har ubegrænset data i udlandet. Derfor kan dataforbruget hurtigt overstige maksimalgrænsen, hvis man aldrig sætter dataroaming på “pause”. Så slå det fra, eller sæt mobilen på flytilstand, når du ikke har brug for internetforbindelsen.

#3 Download musik og underholdning inden ferien

Noget af det, der bruger allermest data, er at streame eller downloade via internettet. Mange oplever at komme hjem fra ferien med en tårnhøj telefonregning, fordi de har streamet eller downloadet underholdning under rejsen. Derfor bør du altid downloade musik, film, serier eller anden underholdning inden, du drager afsted. Eksempelvis har de fleste streamingtjenester en smart offline-funktion, hvor du kan hente underholdning og se det uden internetforbindelse.

#4 Udnyt gratis WiFi – men brug den sunde fornuft

Ikke alle former for netværksforbindelse koster dig dataforbrug og penge. Rigtig mange steder i udlandet tilbydes der efterhånden gratis WiFi-internet. Det ses i forbindelse med hoteller, ferielejligheder, caféer, restauranter, barer og andre offentlige steder og områder. Spørg efter WiFi-koden, og hop på, så du kan nyde godt af gratis internet, men brug altid din sunde fornuft. Visse netværk er ikke sikre og kan skade din mobiltelefon, så husk at slå den kritiske sans til.

#5 Husk datasynderne: Facebook, iMessage og app-notifikationer

Det er meget forskelligt, hvor meget data mobilens funktioner og tjenester bruger. Og i mange tilfælde bruger de data, helt uden at du ved det. Vi runder af med at fremhæve et par “datasyndere”, som du måske ikke lige tænker over på rejsen. På Facebook afspilles videoer ofte automatisk og trækker data, uden at du beder om det. På samme måde bruger iMessage og andre beskedtjenester data, når du sender sms’er, foretager opkald og lignende. Derudover vil dine forskellige apps også kunne forårsage dataforbrug i form af opdateringer og notifikationer, der automatisk aktiveres. Alle disse funktioner og tjenester kan administreres og slås fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *